can we help
+44(0)1983 296060
+1 757-788-8872
tell me moreJoin a rally

Menu

Pinton - log for den niende dag på søen



Log fra Jesper på den 9. dag på søen

Der er mange ombord på Pinton der synes jeg bruger meget tid på kontoret, men der er ikke mange på Pinton der vil undvære de vejrmeldinger og mails i øvrigt jeg hiver ned med kortbølgeradioen. Hastigheden på internetforbindelsen er 4800 baud. Det er langsommere end det langsomste i EDBens barndom, men alligevel nok til at det lader sig gøre med tilstrækkelig tålmodighed. Vi sejler nu mod sydvest på 16 breddegrad og vi regner med at skulle helt ned til 13 inden vi møder tradevinden, og så går det forhåbentligt hurtigt vestpå mod St. Lucia med storsejlet til den ene side og genuaen spilet til den anden side. Vi har så travlt ombord at vi hverken får læst noget eller spillet nogle af de mange spil vi har medbragt til turen. Hver morgen starter med en dram gl. dansk er sluppet op så nu er det Jægermeister, som jeg fik som min gave fra Dorthe. Efter morgenmaden starter dagens arbejde. Kontortiden er om formiddagen og i reglen også om eftermiddagen. Vi spiser varm mad midt på dagen og den serveres i plasticbøtter med låg, som Dorthe har foræret Klaus. Det ligner den mad man får bragt på plejehjemmet, men når man letter på låget er det udenfor sammenligning med plejehjemsmaden. Ethvert måltid indledes med tre korte hurra'er og så det lange. Vi har stadig dybfrosset kød og kolde øl, så hvis fiskelykken fortsætter vil vi have kød til resten af turen. Til det varme måltid hører en flaske rødvin (kold hvidvin hvis det er fisk den står på) og når vi når til målet vil alle ombord være i stand til at dele den i fire nøjagtig lige store dele uanset hvor meget båden ruller og gynger mens der skænkes.
Nu vil jeg begive mig en tur op på broen og se hvordan det står til med resten af besætningen.

Kærlig hilsen

Jesper



Previous | Next