can we help
+44(0)1983 296060
+1 757-788-8872
tell me moreJoin a rally

Menu

Pinton - Log fra Pinton på vej sydvest over fra Cap Verde



Kære allesammen.

Alt vel fra Pinton. Vi har drukket tredjedels champagne. Vi har haft alt for lidt vind og lige i snuden. Vi måtte gå for motor og derfor gå ind i Mindalo på Cap Verde for at bunkre diesel. Vi mødte gamle bekendte der og fik lidt nyt om de andre både. Vi har valgt den rette taktik, selv om den var med motor. Takket være Jespers grib-filer med de amerikanske vejrudsigter 5 døgns, har vi ikke været i tvivl. Vi har haft det rigtig hyggeligt med hinanden og de forskellige spidskompetancer viser sig nu. Allan er interesseret i kapsejlads, og hvis vi skal fremad er det vigtigt. Klaus er verdens bedste kok og enten laver han eller giver han anvisninger på store delikatesser. Ikke en morgen uden omelet. Allan presser appelsinjuice af de 3 kasser appelsiner, der hænger på rælingen Jesper er radiomand og har måttet tilbringe adskillige timer dagligt på "kontoret". Der har været rigtig mange ting, der kortvarigt ikke virkede, men nu er det meste under kontrol. Det er også Jesper. Det er vist kun et radarkabel der skal skiftes nu. Vi har det, der hedder rullende vagtskema, så alt er på skift. Vi har 3 køjer "fisken" ved siden af gummibåden, der er lagt våd ned og derfor har en "tanke"; "rugbrødet" lige op ad Allans brødblandinger fra Irma og "salonen" midtskibs. Alle har fortrin og bagdele. Om natten har vi 2 timers vagter. Her bliver råbt meget hurrah, hygget og grinet. Det er flot med solopgange og solnedgange og stjerneskær og morild. I går blev Klaus ramt af en flyvefisk og der er mange på dækket om morgenen. Klaus fangede en 6 kilos tun i går, så vi fik tunbøffer så store som "lokumsbrætter" a la Jesper. Vi har også fanget guldmakrel. Der har aldrig sejlet en båd så vel provianteret, specielt lakrids og snack situationen er overordentlig god.

En for alle og alle for en .


Vi savner jer og fortæller hinanden om vores gode liv
Kys til Anette, Judith, Søren og Røse og alle Jespers og mine små og store

Dorthe

Previous | Next