Golden Gate - Dag 4 - Mr. Perkins på arbejde

Så kom dagen hvor vi måtte bide i det sure äble og sätte Mr. Perkins på arbejde. For ”uindviede” er det motoren. Beslutningen var ikke så svär. På min nattevagt (3-6) drejede vinden 40 grader så vi styrede väk fra målet og så tog den af. Sejlene kom til at blafre og larme og dönninger på 1,5 m gjorde at båden rullede konstant. 1 time inde i Oles vagt blev det meste af sejlene taget ned og nu går vi 8 knob for motor. Vi har haft fat i ”Moving” der også går for motor, og kan på det daglige träf på SSB radioen höre at enten ligger folk stille eller også er der motor på. Vinden er så svag at skulle vi gå for sejl så er der en der skal begynde at ryge – ellers kan vi ikke se hvor vinden kommer fra. Det tätteste vi kommer på rygning er Jans nikotintyggegummi, og det hjälper ikke at kaste det op i luften.

Det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Efter dagens ”Sailors Yoga” – der efterhånden også indeholde noget pilates – kom det sveddryppende fra Ole, om ikke vi skulle svömme en tur. Det vagte straks begejstring, så med et par dages sejlads til närmeste havn og 2-3 km. vand under båden sprang vi i bölgen blå. Vandet er nu 2 grader varmere end på Grand Canarie, og skal jeg nogensinde väre vinterbader så er det vel en god måde at starte på!

Vi stod ved frokosttid overfor et dilemma. Nyeste vejrmelding tikkede ind, og den melder om ”gale” med 4 meter bölger og 45 knob vind lige imod. Det skulle vi og Golden Gate nu nok kunne holde til – den har väret ude i värre end det – men i sådan noget vejr kommer vi ikke frem og det er absolut ikke behageligt. Overfalder det os undervejs må det väre sådan, men kan vi i tide sejle udenom så gör vi det. Dvs. at vi nu har kurs mod Cape Verde. Det tager et par dage, og tanken er bare at gå ind og tanke og så stikke ud igen. Vi har diesel til 7 dage og bruger 3 nu, så tankning er for at väre sikker på at vi ikke kommer til at ligge mit på Atlanten uden vind og diesel. Passaten er påvirket at stormen så planen er at komme ud igen i en fart og så yderligere sydover inden vi lägger om og drager mod vest. Om det holder vil tiden vise – alternativet er en dag eller to i Cape Verde. Bliver det meget vindstille kan vi få problemer med at nå flyet hjem, men det er närmest hypotetisk med fuld tank og 2 uger hvor passaten normalt altid bläser. Ole og Kris dröftede planen og da det var afgjort spillede Ole ubekymret videre med ”Angry Birds” på ipad. Jan og jeg sad og tänkte lidt over hvad de nye planer kan indebäre, men det var Jörgen der tört lukkede det af – citat: nå men så vil det altså sige at vi kommer frem tidsnok til at vi ikke behöver at flette julehjerter her.....

Ellers er det meget nemt at väre på vagt. Man rejser sig op og drejer rundt – der er ikke en själ. AIS og radar melder også at der ikke er nogen i närheden, og da der er ikke nogen kommercielle ruter i närheden, så bliver nattevagten noget med at läse böger og spise piratos. Måske man kan tiltuske sig resterne af den chokoladekage Gunilla lavede i eftermiddag.....

Vi er ellers meget misundelige på en amerikansk båd – det gik på VHF at de havde landet en Blue Marlin. Vi har fortsat ikke bid, men vi hörte fra en svensk båd at de havde haft noget stort på krogen, men at den rög af. Det var de nu ikke så kede af – de vidste ikke hvordan de skulle få en stor fisk ombord – hvordan de skulle dräbe den eller hvad de skulle göre ved ködet. Vi har hört at sprit i gällerne skulle väre godt, og vi har et par Underberg klar til at klare den sag hvis det skulle ske. Jeg er også ret sikker på at Gunilla nok skulle få lavet noget godt ud af hvad vi end fanger.

Det eneste gode vi kan sige ved at väre for motor er, at der kommer lidt fartvind ind når vi åbner lugerne. Det gör at vi nu kan sove i mindre end de 30 grader der har väret de sidste dage, men det vil jeg nu godt ofre for at få sejlene op igen!

Det var alt for denne gang – Mark.