Kære Alle!
Lige en hilsen fra os søfarer.
Vi er nu på vores 3. døgn over atlanten, vejret er godt, solen skinner, vi har 7,2 m/s vind fra nordøst, havet er næsten fladt, og vi skyder en fart på 5 til 6 knob. Altså en rigtig god start på vores indtil nu længste stræk.
Vi nyder alle roen og tiden til at gøre lige hvad man har lyst til, når man altså ikke lige er på vagt. Men der er en rolig stemning på Gwendoline, vi læser og høre musik. Vi har alle 4 brug for at tage den lidt med ro, for de sidste 14 dage inden afrejsen har været ret hektiske.
Vi startede med en ret hård tur fra Puerto Rico på sydsiden af øen, til Las Palmas, på nordsiden af øen. Vi havde 5-7 meter høje bølger, og vi fik en forkert sø ind over bagdækket, som rev vores redningsflåde af, og vi ser den puste sig op og rejse sig som den skal, så den virkede altså.
Lene kalder kystvagten, for at fortælle at der ingen mennesker er ombord, de er meget venlige og siger at de vil kontakte os hvis den bliver fundet. En fisker fra Aguinaguin finder den et par dage efter. Vores gode venner Dave og Ellen, som har dykkercente i Aguinaguin, henter redningsflåden og kører den op til Las Palmas for os. Kim får fat i et firma der re-pakker redningsflåder, så skulle at jo være i orden. Men da manden fra re-paknings firmaet kommer, får vi spaniolernes effektivitet at føle! For hvor er plastikcontaineren som redningsflåden var i henne? Ja, den er jo på bunden af havet hvor den burde være!
Jamen det er heller ikke noget problem, han kan sikkert få en container tilsendt fra fastlandet, det tager KUN en måned!
Det kan vi jo ikke vente på, så derfor må Kim have fat i Viking i Danmark. De garantere så at vi kan have den torsdag før afrejse senest fredag. Vi har godtnok kriller i maven, for pakken fra mormor var 14 dage undervejs og pakken til Watermakeren kom aldrig!
Heldigvis kommer den nye redningsflåde allerede onsdag aften før afgang, så vi får nerverne i ro, for nu kan vi alligevel komme afsted.
Vores Watermaker har ikke virket siden d. 16. september, så vi ender med at skrive en mail til tyskerne, om at de enten skal sende en tekniker herned med alle tænkelige reservedele, og få watermakeren til at virke, ellers vil vi få installeret en ny watermaker og sende regningen til dem. Der kommer en tekniker allerede søndag eftermiddag, og han går igang med at kigge på watermakeren samme dag. Han arbejder flere dage med den, og til sidst onsdag formiddag, får han den til at virke. I mellemtiden har han konstateret at vi har hul i udstødningen, så 1,5 meter stålfri udstødningsrør bliver afmonteret og en smed bliver fundet. Smeden får udstødningen mandag aften i den sidste uge, men kan først kigge på den tirsdag aften. Tirsdag sent eftermiddag har smeden kigget på problemet, og konstateret at det ikke kan laves. Så Kim får fat i noget udstødningscement, og får lappet hullerne. Onsdag formiddag, da watermakeren skal testes uden for havnen, kan vi konstatere at cementen ser ud til at virke. Samme teknikker finder også en fejl ved ophænget til generatoren, der medfører at de 2 kileremme gnider imod hinanden, og slides ret hurtigt. Så endnu engang skal der findes et værksted, som kan dreje nogle nye fittings, og de bliver heldigvis færdige tirsdag aften.
Alt imens dette foregår, har vi sikkerhedscheck på Gwendoline, og der bliver fundet nogle småting som skal rettes. Onsdag aften, da watermakeren og redningsflåden er iorden, går vores spildevandspumpe så. ØV. Den bliver heldigvis fikset og leveret fredag aften, som vi skal afsted søndag. Fredag eftermiddag har vi så et ekstra check af rigningen, vi ønsker blot at få bekræftet at alt er i den skønneste orden. Det viser sig at vores forreste rulleforstag, kun 4 måneder gammel er "gået", og skal udskiftes. PANIK! PANIK!
Vi får fat i den lokale sejlmager, og han kommer lørdag eftermiddag, og får lavet rigningen, så vi er sejlklar kl. 20.00 lørdag aften. Oven i alle disse ekstra udfordringer, har vi deltaget i diverse seminarer, sociale sammenkomster, handlet ind til 28 dages forbrug, fået stuvet alle vare af vejen på Gwendoline, checket vejrkort og lagt rute, lavet vagtplaner, gennemgået sikkerhedsrutiner, fået lavet og monteret et nyt stativ til den nye redningsflåde samt en million andre småting.
Det har været 14 ubeskriveligt hårde dage, og vi er glad for at det til sidst lykkedes for os. Der var omkring 8 både der af forskelige grunde måtte opgive at komme med fra start, men Gwendoline var ikke en af dem.
Vi er af løbsledlsen vurderet som en af løbets langsomste både, men vi kan allerede nu konstatere, at vi holder godt trit med mange langt bedre "rated" både, så det er jo ikke så værst.
Med mange glade hilsner fra hele besætningen på Gwendoline,
Oliver, Celeste, Lene og Kim