can we help
+44(0)1983 296060
+1 757-788-8872
tell me moreJoin a rally

Menu

Gwendoline - Dag 4 på atlanten



26/11/2009 KL. 02.30utc
POSITION:23G 09,17N 22G 59,18W
KURS 245G
VIND 18K (9,5 m/s)
HASTIGHED 5,5K

Hej alle,

En lille stemningsrapport her fra atlanten. Vi er nu på på vores 5 døgn på turen over atlanten. Vi har fået ladet op efter de 14 hektiske dage inden starten, og vi er ved at komme ind i en rytme ombord. Vi har efterhånden fundet en vagt rutine som fungere godt for os alle. Celeste og Oliver skiftes om vagten hele dagen, Lene har den om aftenen til kl 02.00, hvor Kim så tager over til næste morgen. På denne måde kan vi alle få 6-8 timers sammenhængende søvn.

En typisk dag starter med at Celeste og Oliver vågner ved 8 tiden. Så tager vi 3 lidt varmt at drikke, og ved 9-10 tiden står Lene op og vi spiser fælles morgenmad i kabyssen.

Derefter overtager Celeste og Oliver skiftevis vagten, mens Lene og jeg laver andre ting såsom besvare mails, checke vejr, kommunikere med andre ARC både på hhv. VHF og SSB radio.

Om eftermiddagen får vi popkorn eller andet lækkert og hygge os med. Kl. 16 går Kim i køkkenet og laver aftensmad, det er nemt, for Lene har forberedt det hele potionsvis. Man skal dog stadig vende sig til at gulvet "svejer" under en mens man laver mad. Efter aftensmaden går Kim i seng, og Oliver, Celeste og Lene læser eller spiller på IPOD. Oliver går gerne i seng ved 7-8 tiden, mens Celeste tager vagten til kl. 22, imens Lene blunder lidt.

Vi spiser nu alle vores måltider nede om læ, det havde vi ikke regnet med at vi kunne i denne bølgegang, 1-2 meter bølger, som ofte "spuler" vinduerne i salonen og på værelserne.

Igår fik vi kotteletter og brasede kartofler - um det var lækkert. Her til morgen fik vi så frisklavede pandekager - det vakte vild jubel hos besætningen.

Vi håber at vinden kan holde sig på de 10 meter pr. sekund (m/s), for ved denne vind sejler Gwendoline bedst. Vi har fået at vide at vi ligger nr. 3 i vores felt, man kan se mere inde på http://www.worldcruising.com. Her ligger der også billeder fra flagparaden og starten af løbet.

Vi har snakket med en anden båd, Brindabelle, som vi på på samme bro med i de 14 dage inden starten. De er meget højere ranket end os, men vi følger faktisk meget fint med, så længe det varer.

Oliver har ikke haft det store fiskeheld. Han prøvede at fiske igår, men der bed en stor fisk på efter 5 minutter, som sprang linen og hans nye "dykker" til 18 euro forsvandt. Det blev han rigtig ked af, for det var en helt ny en og den eneste han havde.

Vi har nu aftalt, at så snart bølgehøjden er til det, vil vi tage sejlene ind og ligge stille 1 times tid eller 2, så han kan få fisket i dybden.

Martin vores gast er ikke med ombord. Om morgenen på selve dagen sagde han fra, han syntes ny pludselig at 20 dage på havet var meget skræmmende. Så vi gik tik ARC kontoret ved 9-tiden og fik han fjernet fra crew listen. En lidt spøjs oplevelse med ham. Først ville han gerne, så ville han ikke, så ville han gerne igen, og kom ned til os på Gran Canaria, knoklede på i 3 dage med at få klargjort Gwendoline, og så på selve målstegen for alle hans anstringelser, så meldte han pas.

Nu på 5. dagen for vores atlanter havs krydsning er vi ikke kede af at han sprang i målet. Vi klarer det jo fint alle 4, og Oliver og Celeste er helt fantastiske til at tage vagten i løbet af dagen med Lene og jeg som bagstopper.

Previous | Next